torsdag den 2. december 2010

Krydderkage og fisk med avocadosalat.

I går havde Johnny og jeg bryllupsdag, og jeg fik en dejlig overraskelse; da han kom hjem fra arbejde..
100 røde roser og så også lige en dejlig køkkenmaskine.. 
Og den var jeg jo bare nød til, at teste i dag..
Og det blev til en dejlig krydderkage..

Til aftensmad fik vi en fiskeret, den var godt nok ikke lige os..
Heldigvis havde jeg lavet en rigtig god avocado salat til, og den var tilgengæld super god..
I får dog begge opskrifter, da den jo godt kan falde i jeres smag.


Pangasius med spinat

2 pangasius fileter eller anden hvid fisk
1 pakke frossen spinat
1 karton Morneysauce
1 lime
1 rødløg, finthakket
3 tomater i både
salt, friskkværnet peber

Spinaten tøes op, hældes i en sigte og væden presses ud med en ske.
Læg spinaten i bunden af et smurt fad.
Krydr godt med groft salt, friskkværnet peber og saft af ½ lime.
Dup pangasius fileterne tørre, del dem på midten og læg dem på spinaten .
Krydr igen med groft salt, friskkværnet peber og saften af den anden halve lime.
Kom finthakket rødløg og tomater i båden ovenpå.
Slut af med at hælde Morneysauce ud over.
Sættes i ovnen ved 200 grader i 25 minutter.

Græsk avocadosalat

1- 2 avocado i tern
3 tomater i tern
1 rødløg, finthakket
Agurk i mindre stk
1 lille gulerod i tynde skrå skiver
1 bdt. frisk persille,
1 tsk. tørret oregano
citronsaft
ca 2 spsk olivenolie
salt, friskkværnet peber



Bland det hele godt sammen. Der skal være mest tomat, så avocado, løg og gulerod.

Krydr godt med groft salt og især friskkværnet peber. 
Bland olivenolie,oregano og let hakket persille .og citronsaft.
Vend det hele godt rundt med salaten

Vi spiste bare salat og lidt godt brød til.. 
Men man kan fint spise pasta eller kartofler til..



Krydderkage

160 g blødt smør eller margarine
160 g sukker
3 æg
230 g Hvedemel
1½ tsk. bagepulver
3 tsk. kanel
1 tsk. ingefær
1 tsk. kardemomme
1 tsk. nelliker, stødt
½ dl mælk
100 g rosiner

Pisk smør og sukker til det er hvidt og luftigt. Rør æggene i et ad gangen.
Bland mel, bagepulver, kanel, ingefær, kardemomme og nelliker. Sigt melblandingen.
Bland rosinerne i.
Vend melblandingen i dejen skiftevis med mælken.
Hæld dejen i en smurt form. eller bare med bagepapir..

Bagetid: Ca. 45-50 min. midt i en 180ºforvarmet ovn (varmluft 160º).

Den smager super godt og er slet ikke så sød som kage er normalt..
Og i denne søde tid :-) er det jo en god ide... 

Og så lige et billede af min bryllupsgave.. 
Er den ikke bare fin ;-)
Min mor kom også med rundstykker i går formiddag og havde en fin gave med..
En karen blixen`s jule ophæng..
Dem er jeg helt vilde med..
Så nu skal jeg så bare ha gemalen til, at hænge mine grene op i loftet, så kan jeg få pyntet dem også :-)

I morgen står den på fisk igen..
Dog er det fiskefrikadeller.. 
Vi har fået en fiskehandler ved vores lokale super best hver torsdag..
Så det er jo bare lækkert... 

Kan i alle nu ha en dejlig torsdag aften...

1 kommentar: